Nyhedsbrev for Lunde Skytteforening nr. 6

december 2022

Den gode historie:

Siden sidste nyhedsbrev er der sket meget i foreningen. Vi har været til Danmarksmesterskaberne (DM), deltaget i mange stævner, afholdt åbent hus og meget andet.

Kort sagt er der stadig fuld fart på i foreningen. Nu foregår skydningen indendørs på 15 m og udendørs på 25 m grovbane. Og vi meget glade for det store fremmøde på vores træningsdage. Men vi mangler bare lige at få de sidste rigtig i gang igen efter sommerferien.

Ved DM fik vi vanen tro en del medaljer med hjem og det blev til et individuelt DM guld til Peder i disciplin GPA (grovpistol/GPA). Stort tillykke med det. Vores unge pistolskytter gjorde det også fint og fik mange medaljer med hjem.

Vores MINI terrænstævne blev afviklet d. 8/10 og igen en stor succes med mange glade deltagere. Nu ser vi frem det ”store” terrænstævne 15/4 2023.

Åbent hus d. 15/10 havde ikke så mange gæster som tidligere. Men til gengæld er flere nye kommende medlemmer kommet til, så måske at man alligevel har set opslag osv.

Sidste nyt:

Vi har i bestyrelsen besluttet at genoplive vores indendørs stævne på kal. 22 og luft. Det bliver i uge 2 & 3. Så find jeres våben frem og kom med til stævnet. Prisen er 50 kr.

Vores ordning med at komme og skyde når det passer den enkelte skytte fungerer efterhånden godt. Dog er det rigtig ærgerligt at opdage huller i taget, og at ingen melder sig som synder. Så opfordringen herfra er ganske tydelig – Sig det nu hvis noget går i stykker. Ellers risikere du at ødelægge ordningen for de mange som godt kan finde ud af det.

Bestyrelsen arbejder desuden stadig på at få skrabet midler sammen, så vi kan få forbedret vores elforsyning. Mange af jer har sikkert bemærket at lyset blinker når der meget forbrug. Bl.a. modtog vi 25.000 kr. fra SEAF fonden. Så hvis nogen af jer har kendskab til sponsorer eller fonde, så sig endelig til.

Generalforsamling 2023 afholdes SØNDAG d. 22/1 kl. 9:00. vi starter med morgenmad og derefter selve generalforsamlingen. Efter endt generalforsamling vil der være åbent for skydning. Der betales ingen skivepenge denne dag. Så mød op støt foreningen. Og bare rolig, at de nuværende medlemmer modtager genvalg. Så der er ikke noget at være bange for.

Til slut ønskes alle skytter og familier en god jul og et godt nytår

Datoer:

21/12              Sidste åbningsdag 2022

4/1                 første åbningsdag 2023

15/1-21/1        Lunde stævne 15 m.

22/1                Generalforsamling 2023 kl. 9

15/4                Lunde Terræn

Henvendelse vedr. dette nyhedsbrev til lundeskytteforening@sydfynsmail.dk eller til formand Jesper Christensen Tlf. 20629126.

 

Share