Foråret er på vej, vejret bliver bedre, og vi ser frem til en tid med mere aktivitet på vores skydebaner ![]()
I bestyrelsen er vi rigtig glade for den store aktivitet på vores anlæg, og det er godt, at vores medlemmer er glade for at benytte foreningens faciliteter.
I samme omgang vil vi gerne benytte anledningen til at opridse nogle af vores regler:
- 1. Ryd op efter jer selv, og efterlad banen, som I selv gerne vil modtage den. Det er specielt på 25 m grov, at det til tider kan halte lidt. Sørg for at sætte skiver på plads efter brug, samle afskudte hylstre op, feje, hvis der er blevet beskidt, og lignende. Giv meget gerne bestyrelsen besked, hvis I oplever fejl eller mangler på skydebanen.
- 2. Man må kun benytte de skiver, stålmål og kegler, som foreningen stiller til rådighed. Har man et ønske om nye typer af mål, så tag kontakt til bestyrelsen.
- 3. Stålmål og kegler skal placeres som angivet i skydebaneinstruksen. Instruksen er lavet af politiet, og stålmål samt kegler skal placeres derefter.
- 4. Fra 01/04 træder en ny våbenbekendtgørelse i kraft, hvor der stilles skærpede krav til logning af prøveskydninger.
Vi har allerede et godt system til håndtering af dette, men for medlemmer, der selv har nøglebrik til anlægget, er det vigtigt, at man ikke tager folk med til en prøveskydning uden for vores normale træningsdage.
Prøveskydninger må kun finde sted på vores træningsdage sammen med en af vores instruktører.
I ønskes alle en god weekend
Vi ses på skydebanen.
Bestyrelsen
Læs fulde tekst Her