Jesper og jeg var i går til DGI Fyn skytteårsmøde. Her blev der talt om løst og fast vedr. skydning.
Lunde SG&I fik i år foreningspokalen, der er en vandrepokal som et år ad gangen går til en skytteklub på Fyn som har gjort sig positivt bemærket.
Foreningspokalen 2021 får vi i Lunde SG&I fordi vi i en ellers svær periode har kunnet tænke ud af boksen og i foreningsregi vende Covid-19 situationen til noget positivt for vores medlemmer, ved at åbne op for at vores medlemmer kan komme og skyde på tidspunkter der ikke er fastsat på forhånd. Det passer mange af vores medlemmer rigtig godt.
Ligeledes får vi foreningspokalen for at åbne vores faciliteter og baner op for andre skytteforeninger, der grundet restriktioner ikke har kunnet skyde på egne baner.
Vi fik også en lidt mindre pokal som vi må beholde og en fin kurv med chokolade.
Mvh Otto Haue