Et stort tillykke til de 3 skytter fra Lunde Skytteforening skød sig til tops.
Ved de netop overståede Danmarks Mesterskaber i indendørs pistolskydning, blev det til 1 stk. 1. plads og 2 stk. 2. pladser.
Det var ungdomsskytten (U25) Rasmus Milling, som skød sig til 1. pladsen med 278 point (ud af 300 mulige). I 2. runde, skød han 282 point, og sluttede samlet 20 point bedre end nr. 2
Ganske godt skudt af vores unge talent. Rasmus var egentlig rykket op som voksenskytte, men en ændring i aldersklasserne gjorde, at Rasmus rykkede tilbage til ungdomsklassen.
I voksen klasse 3 skød Ketil Carstensen sig til en 2. plads med 271 point.
Samme placering opnåede Finn Langkjær i Voksen klasse åben. Han sluttede på 2. pladsen i både 1. og 2. runde, med henholdsvis 283 point og 281 point.
Foreningen deltog også i holdkonkurrencen med standardpistol og luftpistol. På standardpistol blev holdet nr. 4, blot 1 point fra bronzemedaljer. Og havde holdet bare skudt op til vanlig standard, havde det helt sikkert givet medalje.
Holdet bestod af Jesper Christensen, Rasmus Milling, Peder B. Didriksen og Pia Villemoes.
Skytternes gode resultater, er et bevis på, at Lunde Skytteforening er Sydfyns bedste og største skytteforening, når det gælder pistolskydning. Men det viser sig også, at vi har Sydfyns bedste anlæg at træne på.
Skulle der være spørgsmål eller andet vedr. ovenstående, er I velkommen til at kontakte mig.
Jeg har desværre ingen billeder, som kan vedhæftes denne historie.