Lunde 8/4-2021
Hej Alle
For at ingen er i tvivl om at vi gennemføre terrænstævne Lørdag d. 10-4-2021, kan vi meddele at det gør vi.
Da man skal gå på offentlig vej SKAL vi sørge for at våben IKKE må bæres synligt.
våbnet skal på vejen bæres i en taske eller tilsvarende.
Lunde 3/1-2021
Vi er godt klar over, at det ikke bliver et stævne, som det plejer. vi håber, at I alligevel dukker op.
Lunde Skytteforening har taget følgende tiltag, for at kunne afvikle et COVID-19 sikkert terrænstævne (udgangspunkt er gældende regler udsendt af DGI):
- Man skal blive ved sin bil til man har skydetid. Og igen til evt. skydetid nr. 2
- Ingen bus til og fra område. Vi går tværs over marken. Derfor er gennemgangstiden i 2021 ca. 2 timer. Genstart efter 2,5 timer.
- Det til den tids gældende forsamlingsforbud skal overholdes. Lunde Skytteforening er ikke ansvarlig for evt. uddelte bøder for overtrædelse.
- Skulle der opstå kø mellem stationerne, skal der holdes så meget afstand mellem skydeholdene som muligt.
- Skydeholdsmappen SKAL bæres af den samme skytte fra skydeholdet under hele gennemgangen, også ved markering.
- Efter endt skydning (gennemgang) skal man gå tilbage til sin bil. Dog vil der være adgang til toilet.
- Ændringer til skydehold (f.eks. ændring af skytter) skal fremsendes på mail senest dagen før. Ændring i våbentype kan rettes på dagen, når skydeholdene kaldes frem. Der er ikke mulighed for personlig henvendelse til stævnekontoret. Man skal heller ikke melde sin ankomst.
Husk i øvrigt at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Vi håber naturligvis, at alle de landsdækkende restriktioner lempes op til stævnet. Og derfor vil ovennævnte tiltag blive tilrettet, hvis det bliver aktuelt. Følg derfor med på lundeskytteforening.dk op mod stævnestart.